Soderups Historie

Soderup ligger i Soderup sogn, Merløse herred,
Vestsjællands amt (Gl. Holbæk amt). Byen er formentlig
anlagt i slutningen af vikingetiden ligesom de fleste af de byer, der
ender på rup, strup, drup og torp. Vi finder byen benævnt
første gang år 1320 som Sodæthorp, hvilket betyder
Sotis torp. Soti er et mandsnavn, og torp betyder udflytterbebyggelse.
Soti fandt en kilde, hvorfra der var vand at få, ryddede skov,
opførte sin gård der og begyndte at dyrke jorden. Senere
flyttede flere til, og udflytterstedet blev til en landsby.
Byen er benævnt i et dokument dateret 28. februar 1320, hvori
Biskop Oluf af Roskilde giver jordgods på Sjælland til et
fond for daglige uddelinger til kanniker i Roskilde, heriblandt en
gård i Soderup.

I 1662, da der netop var lavet en ny lov, der gav ikke adelige mulighed
for at købe gods, kom Scavinius til Åstrup og i 1673 kom
han i besiddelse af Soderup og Eskilstrup kirker hvoraf han oppebar al
indkomst og herlighed til præster og degnebolig, samt ret til at
udnævne præst og degn.

Kirketiende der blev indført i 1169 gav ifølge
godsforvalter Oppermann i kirketiende til Soderup kirke 335 td. byg og
Eskilstrups kirketiende 176 td. byg. (disse tal er fra 1842, da Grev
Dannemann kom til Åstrup af 368 td. hartk) af fæstejord-
Åstrup gods havde 45 td. hartk. i Soderup.

I 1787 var Soderup den største by i sognet med 151 mennesker.I
1890 var der folketælling i Soderup og de erhvervsdrivende talte
bl.a. 1 tækkemand, 1 vægter, der arbejdede på
vægtergangen på Åstrup, Snedker Nordling, der laver
futteraler til ure, 1 urmagersvend, smed, væverske, maler,
kludesamler, træskomand, tømrer, hoftebånds-spinder,
skrædder, hørberedder, stenhugger, sypiger, skomager,
ledvogter banearbejder og købmænd.

I 1818 var degnens kone i gang med at brygge og bage, og hun
havde så meget blus under kedlerne, at der gik ild i
stråtaget på degneboligen, der også indeholdt byens
skole, der nedbrændte. Branden bredte sig til kirken, hvor
blytaget smeltede og en gård sydøst for kirken
nedbrændte også. Ved branden indebrændte 4
børn.

Efter branden blev skolen flyttet ud på Skolelodden. Skolen fra
1818 blev i 1842 af Biskop Mynster erklæret for lille, på
2900 kubikfod (56 m²) blev der hver 2. dag undervist 119
børn. Den blev udvidet gennem årene, så der i 1858
var skråborde og skolestuen var på 3200 kubikfod.
Skolebygningen blev erstattet af en ny i 1875. En ny forskole blev
bygget i 1913

Soderup og Bukkerup havde i længere tid i 1880’erne
drøftet om man skulle opføre et andelsmejeri, hvilket
konerne på egnen var meget interesseret i, da det var deres
ansvar at mælken blev behandlet rigtigt. De 2 byer kunne dog ikke
blive enige, og i 1888 stiftede Bukkerup sit eget mejeri.

Landsbyens ældste hus er naturligvis kirken, der oprindelig var
en romansk bygning bygget af frådsten i 1100-tallet. Senere er
der foretaget til- og ombygninger i gotisk stil i 1400-årene.
Tårnet er genopført efter nedstyrtning i 1725. Kirken har
gennem årene gennemgået adskillige restaureringer, sidst i
1969. Kirkegården er omgivet at en teglstens- og kampestensmur
fra senmiddelalderen. En udvidelse af kirkegården blev foretaget
i 1980.